Skal din virksomhed ligge tæt på E39? I nærheden af Aalborg og havneområderne i Hirtshals og Frederikshavn? Tæt på alting?
Brønderslev Kommune sælger af et uudstykket erhvervsareal ved Øster Brønderslevvej Brønderslev. Området er stadig under udvikling. Projekteringen af området er for nuværende i gang, det vil sige den endelige placering af veje og regnvandsbassin er IKKE fastlagt. Projekteringen forventes afsluttet i august 2024. Derefter begynder arbejdet med vejanlæg med mere. Anlægsarbejdet forventes af være slut i foråret 2025.
Området, der bliver solgt af, er del i 6 delområder. Inden for de enkelte delområder, kan der være forskellige virksomhedstyper. Virksomhedstyperne dækker over tankanlæg, elladestanderstationer, transport og logistik virksomheder med mere. Områderne er nærmere beskrevet herunder.
Området er i offentligt udbud med en mindste pris. Inden du sender dit bud på et areal i området, bør du læse det samlede udbudsmateriale igennem og tage det med i betragtning når du giver et bud.
Vi ser frem til at modtage bud fra dig.
Læs om Øster Brønderslevvej
Økonomiudvalget har fastsat mindstepriser for de enkelte områder - se nærmere i beskrivelsen af de enkelte områder.
Prisen er mellem 180 og 260 kr. per kvadratmeter eksklusiv moms og tilslutningsbidrag.
I forbindelse med køb af areal, skal du være opmærksom på, at din virksomhed lever op til retningslinjerne fra Vejdirektoratet for virksomheder langs motorvejene i Danmark. Vejledning fra Vejdirektoratet.
Du kan læse mere i Planlovens § 11a stk. 1 nr. 4, 7 og 12, § 11b stk. 15 og Vejlovens § 1,18,20,40 og 41 med flere.
Området er på i alt cirka 14 ha, hvoraf cirka 10 er til salg. De resterende hektarer skal bruges til vejanlæg, grønne områder, regnvandsbassin og lignende til gavn for hele erhvervsområdet. De grønne områder kommer primært til at ligge i den sydlige del af det samlede område, fordi der i undergrunden ligger en del arkæologi, som udfordrer anlægsarbejde.
I kortløsningen er alene vist det område, der sælges fra.
For alle delområder gælder, at der ikke kan udstykkes grunde mindre end 2.000 m2. Alle delområder har en bebyggelsesprocent på 60 og der må ikke bruges reflekterende materialer i bygningerne.
For de delområder, der ligger op til motorvejen skal Vejdirektoratets retningslinjer for erhverv langs de danske motorveje holdes. Det er købers ansvar, at køber kan bruge arealerne til det ønskede erhverv.
Som nævnt tidligere er området inddelt i 6 delområder. Herunder er kort nævnt hvad de enkelte delområder kan bruges til. For det fuldstændige billede opfordrer Brønderslev Kommune til, at du gennemlæser lokalplanen inden du afgiver bud.
Delområde I | Delområde II | Delområde III | Delområde IV | Delområde V | Delområde VI |
---|---|---|---|---|---|
Anvendelse: Transporttunge erhverv Logistik og lager virksomheder | Anvendelse: Transporttunge erhverv Logistik og lager virksomheder | Anvendelse: Serviceerhverv, ladestationer, tankanlæg, vaskehaller | Anvendelse: Transporttunge erhverv Logistik og lager virksomheder | Anvendelse: Transporttunge erhverv Logistik og lager virksomheder | Anvendelse: Pylon område |
Miljøklasse 2-5 | Miljøklasse 2-3 | Miljøklasse 2-5 | Miljøklasse 2-5 | Miljøklasse 2-6 | |
Byggehøjde fra naturligt terræn: 1 etage / 8½ meter | Byggehøjde fra naturligt terræn: 2 etager / 14 meter | Byggehøjde fra naturligt terræn: 1 etage / 8½ meter | Byggehøjde fra naturligt terræn: 2 etager / 14 meter | Byggehøjde fra naturligt terræn: 2 etager / 14 meter | maksimal højde på pylonen 18 meter |
Mindste pris fastsat af Økonomiudvalget 260 kr. per m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag | Mindste pris fastsat af Økonomiudvalget 180 kr. per m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag | Mindste pris fastsat af Økonomiudvalget 260 kr. per m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag | Mindste pris fastsat af Økonomiudvalget 180 kr. per m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag | Mindste pris fastsat af Økonomiudvalget 260 kr. per m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag | Ikke til salg |
Når du skal bygge inden for området er det vigtigt, at dit erhverv kan rummes inden for Lokalplan 01-E-18.02 og dermed inden for kommuneplanen.
Området er udlagt til erhverv og derfor kan der alene bygges erhverv.
Den eksisterende bolig på Øster Brønderslevvej 2 skal nedlægges når erhvervsbyggeriet begynder på nabogrundene. Bygningerne kan dog efterfølgende anvendes til erhverv.
Bygningsmassen kan derfor købes som erhverv i forbindelse med nærværende budrunde.
Hvis du ønsker at købe bygningerne til erhverv, sender du dit bud ind på lige vilkår som nævnt under fanen "krav til dit bud".
Grundene sælges i den stand de er og som en kommende køber har haft mulighed for at besigtige dem.
Fra overtagelsesdagen er den enkelte udstykkede grund i enhver henseende for købers regning og risiko. Det gælder både i forhold til skatter, afgifter, forsikringer og eventuelt medlemskab af grundejerforening.
Overtagelsesdagen aftales mellem parterne. Overtagelsesdagen er tillige betalingsdag for købesummen.
Grunden udstykkes i forbindelse med handlen af Brønderslev Kommune. Udstykningen er indeholdt i prisen for grunden.
Køber får oplyst kontonummer til betalingen af sælger. Hvis købesummen ikke betales senest på overtagelsesdagen frafaldes handlen straks.
Grunden vil derefter blive sat til salg igen.
Derudover gælder de almindelig vedtagne salgsvilkår for erhvervsgrunde i Brønderslev Kommune. Vilkårene kan læses herunder.
Når der skal indgås bindende købsaftale mellem parterne, skriver Brønderslev Kommune udkast til købsaftalen, som kommende køber gennemgår med sin rådgiver.
Købesummen bliver ud fra den budte pris og overtagelsesdagen vil som udgangspunkt blive første kvartal af 2025. På den måde kan anlægsarbejdet være tæt på afsluttet inden du som køber skal betale købesummen og kan gå i gang med byggeri på grunden.
Når aftalen er på plads mellem parterne, skal købers advokat eller rådgiver sørge for at sende skødet til digital tinglysning. Parterne skriver under digitalt.
Hver part betaler egen rådgiver i forbindelse med handlen.
Tinglysningsafgiften bliver betalt med halvdelen til hver.
Grundene får mulighed for tilslutning til el, vand, varme og spildevand. Regnvand skal håndteres på egen grund og afledes til regnvandsbassinet i området.
Tilslutninger bliver betalt direkte til de private virksomheder, der har ansvaret for tilslutningerne. Tilslutningerne betales alene til Brønderslev Kommune, hvis kommunen har haft udlæg for tilslutningerne.
Det vil fremgå af købsaftalen, hvis udlægget skal betales til kommunen.
Virksomhederne kan oplyse om prisen for tilslutninger.
Fakta om Øster Brønderslevvej
Fakta
Fakta
Spildevand
Grundene er tilsluttet spildevand. Regnvand skal afledes til regnvandsbassinet i området.
Spildevand
Grundene er tilsluttet spildevand. Regnvand skal afledes til regnvandsbassinet i området.
Vand
Grundene bliver tilsluttet vand i forbindelse med handlen.
Vand
Grundene bliver tilsluttet vand i forbindelse med handlen.
Varme
Der er mulighed for energiforsyningsanlæg som jordvarme, solceller og solfangere på byggeriet.
Varme
Der er mulighed for energiforsyningsanlæg som jordvarme, solceller og solfangere på byggeriet.
Elektricitet
Grundene bliver i forbindelse med anlægget af området tilsluttet elforsyningen. Hvis din virksomhed har brug for
Elektricitet
Grundene bliver i forbindelse med anlægget af området tilsluttet elforsyningen. Hvis din virksomhed har brug for