Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Erhverv Syd Brønderslev

Erhverv Syd i Brønderslev er et område, hvor der er stor variation i virksomhederne og dermed en god dynamik i området. Det er her, hvor du kan bygge både industri og kontor / service virksomhed.
Vi hjælper dig altid gerne videre.
Erhverv Syd

Læs om Erhverv Syd

Om udstykningen på Erhverv Syd

Erhvervs syd er Brønderslevs største erhvervsområde med mange forskellige virksomheder, som skaber et aktivt miljø. Med en placering i den sydøstlige del af Brønderslev har virksomheder, der etablerer sig i erhvervsområdet let adgang til den primære færdselsåre, Hirtshalsmotorvejen, der er beliggende med tilkørsels- og frakørselsramper øst for området.

Området må benyttes til erhverv inden for miljøklasserne 2-5. Der er mulighed for både kontor-, servicevirksomhed, øvrige erhverv og industri.

Der er inden for erhvervsområdet et grønt friareal, hvor der er mulighed for at anlægge stier, som kan bruges til gående møder eller for at tømme hovedet.

Der er mulighed for, at virksomhederne kan indrette salg af egne produkter, dog skal produktion være primær anvendelse.

Lokalplanområdet er et eksisterende erhvervsområde og grænser endvidere op til erhverv mod nord.

Der er ikke udstykket grunde på arealet. Der bliver udstykket efter behov. Det vil sige, at Brønderslev Kommune kontakter en landinspektør i forbindelse med en handel og så bliver der udstykket et areal, som passer til dit behov.  

Oversigtskort

 

Rød grund = solgt 

Gul = reserveret, men til salg. Den, der har grunden reserveret, har 1. ret til køb af grunden

Grøn = ledig og i almindelig fri handel 

Hvis du står med en mobil enhed på et sted, hvor der er dårlig dækning, kan det tage lidt tid at hente kortet frem. 

 

Pris og størrelse

Adresse Pris Ledig areal
Erhverv Syd område II 50,40 kr. pr. m2 12.338 m2
Erhverv Syd område III  100 kr. pr. m2  101.883 m2
Prisen er excl. moms og excl. tilslutningsafgifter. Servitutbelagte arealer sælges for ½ pris (er markeret med røde linjer)

Tilslutningsbidrag betaler køber til Brønderslev Kommune i det omfang Brønderslev Kommune har haft udlæg for tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodningen. Hvis der ikke har været udlæg, betaler køber direkte til forsyningsvirksomhederne, der har ansvaret for tilslutningerne. 

Salgsvilkår

En erhvervsgrund i Brønderslev Kommune bliver solgt efter gældende salgsvilkår og lovgivning på området. 

Salgsvilkårene for Brønderslev Kommune indebærer, at du som køber skal

- betale hele købesummen inklusiv moms og eventuelle tilslutninger på den overtagelsesdag, vi har aftalt i forbindelse med handlen

- betale ½ delen af tinglysningsafgiften og få din rådgiver / advokat til at sende skødet til tinglysning

- sikre, at dit projekt og din virksomhed kan være under lokalplanen eller at du kan opnå dispensation fra lokalplanen

Derudover, så indebærer salgsvilkårene bestemmelser om frafald af handlen og aflysning af handlen. De nærmere specifikationer får du ud i udkastet til købsaftalen.

Salgsvilkårene indebærer også, at du skal bebygge din grund inden for en fastsat årerække med mindre vi aftaler andet i forbindelse med handlen. Ligeledes kan du ikke sælge din ubebyggede grund videre uden, at Brønderslev Kommune har haft mulighed for at købe den tilbage til den oprindelige pris først. 

De øvrige salgsvilkår fremgår af den endelige købsaftale og er med udgangspunkt i lovgivningen for salg af fast ejendom i kommunerne.

 

Lokalplan for området

Erhverv Syd

Lokalplan 01-E-03.01 er gældende for området og er vedtaget 7. maj 2018.

Kontakt

Birgit Olesen
Sekretariatsmedarbejder
Tlf.: 99455402 
Birgit.Olesen@99454545.dk

Bettina Breiner
Sekretariatsmedarbejder
Tlf.: 99455862
Bettina.Breiner@99454545.dk

 

Skriv til os Skriv til os her...


Brønderslev Kommune
Opdateret 24. juli 2020