Skip til hoved indholdet

Byggefrist og videresalg - erhvervsgrunde

Byggefrist

Du skal som køber bygge på grunden du har købt inden for 1 år, hvis det er en facade grund du har købt og inden for 2 år hvis der er tale om en anden erhvervsgrund.

Hvis der er tale om en erhvervsgrund, hvor er er mulighed for en bolig i sammenhæng med erhvervet, skal erhvervet altid bygges inden for 2 år eller anden retningslinjer, der er i en gældende lokalplan. Senest 1 år efter færdigmeldingen af erhvervsbyggeriet skal køber bygge boligen.

Hvis du ikke kan overholde byggefristen, skal du kontakte Brønderslev Kommune. Efter en konkret vurdering af din anmodning, kan byggefristen blive forlænget i maksimalt 1 år efter den oprindelige byggefrist.

Hvis en handel går tilbage på grund af manglende overholdelse af byggefristen, er alle udgifterne ved tilbage skødningen udelukkende sælgers. Ligesom sælger betaler Brønderslev Kommune 1% af købesummen i godtgørelse.

Det er Økonomiudvalget, der beslutter om en handel kan gå tilbage. Økonomiudvalget holder møde 1 gang om måneden. Du kan forvente at din anmodning kommer med på det først mulige møde.

Videresalg

Hvis du ønsker at sælge den grund, du har købt af Brønderslev Kommune videre uden, at du har bygget på den, skal du først høre Brønderslev Kommune om vi ønsker at købe grunden.

Økonomiudvalget beslutter om Brønderslev Kommune vil købe grunden tilbage. Udvalget holder møde en gang om måneden. Du kan forvente at din anmodning kommer med på det først mulige møde i Økonomiudvalget.

Hvis Brønderslev Kommune vælger at købe en grund tilbage, er omkostningerne ved handlen udelukkende sælgers. Sælger betaler Brønderslev Kommune 1% af købesummen i godtgørelse.

Hvis Brønderslev Kommune ikke vil købe en grund tilbage, kan den sælges i almindelig fri handel.

BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Kontakt vedrørende erhvervsgrunde telefon - 99455862 / 21541538

Kontakt vedrørende boliggrunde telefon - 99455402 eller 99455436

Skriv til os...

Links

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback