Læs om Nordre Ringgade
Om udstykningen ved Nordre Ringgade
Syd for Nordre Ringvej ligger en erhvervsgrund, som kan deles op i mindre matrikler. Placeringen ved Nordre Ringvej gør, at det er nemt at komme til og fra området og videre ud på motorvejen.
Omgivelserne er præget af erhverv og åbent landbrugsland.
Området kan anvendes til erhvervsformål så som industri- og håndværksvirksomhed, kontor- og servicevirksomhed samt udlejningsvirksomhed og lignende formål. Der kan ikke indrettes detailhandelsbutikker.
Rammerne for bebyggelsen er, at der må bygges i to etager med en bygningshøjde på 11 meter.
Oversigtskort
Rød grund = solgt
Gul = reserveret, men til salg. Den, der har grunden reserveret, har 1. ret til køb af grunden
Grøn = ledig og i almindelig fri handel
Hvis du står på et sted med dårlig dækning og med en mobil enhed, så kan det tage lidt tid at hente kortet frem.
Pris og størrelse
Adresse |
Pris |
Ledig areal |
Nordre Ringgade |
104,00 kr. pr. m2X
|
40.482 m2 |
Prisen er excl. moms og excl. tilslutningsafgifter. Servitutbelagte arealer sælges for ½ pris (er markeret med røde linjer) |
Tilslutningsbidrag betaler køber til Brønderslev Kommune i det omfang Brønderslev Kommune har haft udlæg for tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodningen. Hvis der ikke har været udlæg, betaler køber direkte til forsyningsvirksomhederne, der har ansvaret for tilslutningerne.
Salgsvilkår
Størrelsen på erhvervsgrundene er ikke fastlagt på forhånd. Vi laver en aftale, om hvor stort et areal I vil købe.
Størrelsen på de oplyste arealer er kun vejledende. Arealets endelige afgræsning fastlægges af landinspektør i forbindelse med den matrikulære udstyknings gennemførelse.
Lokalplan for området
Lokalplan 06-47 - Kommuneplantillæg nr. 35 er gældende for området og er vedtaget 27. august 2007.