Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Øster Brønderslevvej

Øster Brønderslevvej er et nyt område, hvor der er fokus på at tiltrække de virksomhed, er har brug for motorvejen og som har brug for synlighed i den forbindelse. Området bliver byggemodnet i løbet af efteråret 2020

Læs om Øster Brønderslevvej

 

Udstykningen på Øster Brønderslevvej

Øster Brønderslevvej er et område til restauranter, transportvirksomheder og lignende virksomheder, der har behov for den lette adgang til motorvejsnettet. Men omvendt så åbner lokalplanen for området også op for dyreklinikker og engroshandel. 

Området giver derfor mulighed for et varieret erhvervsområde, hvor virksomhederne kan få en god synergi mellem hinanden. 

Byggemodningen af området sker i løbet af efteråret 2020, men du kan til en hver tid købe en del af arealet nu. Dit byggeri kan du forvente kan starte op når den allerførste del af byggemodningen er på plads. 

Vejen fra Øster Brønderslevvej og ind på området bliver anlagt som det første. Den bliver anlagt som vist i lokalplanen. Derudover, så bliver der etableret den første del af fordelingsvejen inde på området. 

Oversigtskort

Hvis du står med en mobil enhed på et sted, hvor der er dårlig dækning, kan det tage lidt tid at hente kortet frem.

Rød grund = solgt

Gul grund = reserveret, men til salg. Den der har grunden reserveret, har 1. ret til køb af grunden

Grøn grund = ledig og i almindelig fri handel

Pris og størrelse

Arealet, der bliver solgt af er på cirka 33.500 m2. Der bliver udstykket grunde efter behov, dog ikke under 2.500 m2 i henhold til lokalplanen. 

Prisen på arealet er forskelligt i forhold til, hvor du køber af arealet. Facadegrundene, det vil sige de grunde, der har facade mod Øster Brønderslevvej og Ålborgvej er til salg for 260 kr. pr. m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag. De resterende grunde er til salg for 180 kr. pr. m2 eksklusiv moms og tilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidragene bliver betalt enten til de private værker eller til Brønderslev Kommune. Betalingen afhænger af om Brønderslev Kommune har haft udlæg for tilslutningerne i forbindelse med byggemodningen. 

Bidragene bliver beregnet i forhold til arealet, der bliver købt og i forhold til det behov den enkelte virksomhed har. Ring gerne til os, så kan vi guide dig videre i forhold til, hvad tilslutningsbidragene vil udgøre for din virksomhed. 

Salgsvilkår

En erhvervsgrund i Brønderslev Kommune bliver solgt efter gældende salgsvilkår og lovgivning på området. 

Salgsvilkårene for Brønderslev Kommune indebærer, at du som køber skal

- betale hele købesummen inklusiv moms og eventuelle tilslutninger på den overtagelsesdag, vi har aftalt i forbindelse med handlen

- betale ½ delen af tinglysningsafgiften og få din rådgiver / advokat til at sende skødet til tinglysning

- sikre, at dit projekt og din virksomhed kan være under lokalplanen eller at du kan opnå dispensation fra lokalplanen

Derudover, så indebærer salgsvilkårene bestemmelser om frafald af handlen og aflysning af handlen. De nærmere specifikationer får du ud i udkastet til købsaftalen.

Salgsvilkårene indebærer også, at du skal bebygge din grund inden for en fastsat årerække med mindre vi aftaler andet i forbindelse med handlen. Ligeledes kan du ikke sælge din ubebyggede grund videre uden, at Brønderslev Kommune har haft mulighed for at købe den tilbage til den oprindelige pris først. 

De øvrige salgsvilkår fremgår af den endelige købsaftale og er med udgangspunkt i lovgivningen for salg af fast ejendom i kommunerne. 

 

 

 

 

 


Opdateret 24. juli 2020