Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Smørblomstvej 1, Klokkerholm

Vil du bygge nyt? Vil du bygge mindre boliger til udlejning? Så er Smørblomstvej 1 lige noget for dig.
Smørblomstvej

Smørblomstvej 1, Klokkerholm

 

Grunden har indtil i dag været brugt som grønt området i byen. Men Brønderslev Kommune ser potentialet i at ændre lidt på områdets udseende og gøre byen som helhed endnu mere attraktiv med mindre udlejningsboliger i god kvalitet.  

 

Grunden, der er til salg

 

Smørblomstvej 1 Klokkerholm ligger i den sydlige del af byen tæt på skolen.

I forbindelse med byggeri på grunden kan der enten etableres vejadgang via Smørblomstvej eller Snerlevej.

Grunden sælges i sin helhed. Brønderslev Kommune sørger for afmærkning af skellet i forbindelse med købsaftalen.

Matrikelnummer: 1fm Klokkerholm, Hellevad

SKATs vurdering: 297.700 kr. i grundværdi

Areal: 1.921 m2

Grunden ligger i den sydlige del af Klokkerholm

Hvis du står med en mobilenhed, på et sted med dårlig dækning, så kan det tage lidt tid at hente kortet. 

Vilkår for bud

Når du afgiver et bud, skal du oplyse fast pris pr. m2 eksklusiv moms og tilslutninger.

Du kan ikke give bud, der lyder på højeste bud + x kr. Hvis du afgiver den type af bud, bliver det afvist af Brønderslev Kommune og indgår ikke i den samlede vurdering af bud.

Du skal skrive dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer på det bud du giver.

Dit bud sender du til raadhus@99454545.dk i emnefeltet skriver du lukket bud Smørblomstvej 1

Dit bud skal være hos Brønderslev Kommune senest fredag d. 19. december 2020 kl. 09.00

Bud der ikke kommer ind til tiden eller på anden vis, ikke lever op til konditionerne for afgivelse af bud, bliver afvist og ikke behandlet.

Kriteriet for tildeling af areal er udelukkende pris. Det betyder, at hvis 2 byder på samme del af arealet, vil arealet blive tilbudt til den, der har budt højest. Hvis 2 købere byder samme pris på samme areal, vil Brønderslev Kommune forsøge at indhente overbud blandt alle der har budt. Hvis ikke, der kan indhentes overbud, kan Brønderslev Kommune vælge enten at trække lod blandt de højestbydende eller lade udbuddet gå om.

Udbuddet af arealet sker i henhold til Lov om kommuners styrelse § 68, bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 og vejledning nr. 60 af 28.juni 2004
Brønderslev Kommune har retten til at afvise alle indkomne bud.



Planforhold

Kommuneplan:
Grunden ligger i ramme område 08-B-01 Boligområde, Blomstervænget (nyt vindue)


Lokalplan:
Grunden ligger i lokalplan 11-06 Boligområde, Gl. cementstøberi, Klokkerholm. (nyt vindue)


Miljøforhold

Region Nordjylland har udtaget grunden af kortlægningen, fordi der ikke er mistanke om forurening på grunden. Forureningsattesten fra Region Nordjylland kan du læse på Region Nordjyllands web-site. (nyt vindue)

Sælger har ikke kendskab til eller anledning til at mene, at der er forurenet på grundene.

Sælger påtager sig i øvrigt intet ansvar for jordbundsforholdene.

Arkæologi

Grunden er ikke undersøgt for arkæologi af sælger.

Salgsvilkår

Grunden sælges i den stand, som de er, og som set af køber med de på grundene værende ledninger, installationer og beplantninger mm.

Grunden bliver overtaget uden ansvar for sælger for bundforholdene.

Grunden henligger fra overtagelsesdagen for købers regning og risiko i enhver henseende.

Valg af køber vil ske ud fra en vurdering, hvor prisen vægter 100%.

Køber skal stå ved sit bud i 6 måneder efter sidste frist for indsendelse af tilbud om køb.

Handlen bortfalder, hvis de betingelserne ikke kan opfyldes. Ingen af parterne kan i denne anledning gøre krav gældende mod hinanden.

Servitutter

Ejendommen overtages med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere, i det omfang denne handel ikke ændrer disse forhold. Sælger må dog ikke aktivt medvirke til at påføre ejendommen nye byrder.

Der henvises til de elektroniske tingbogsudskrifter dateret den 2. december 2020


Købsaftale og skøde

Sælger skriver købsaftale.

Tinglysningsafgifter og øvrige berigtigelsesomkostninger betales af parterne med halvdelen til hver.

Købers advokat foretager den digitale registrering af skødet.

Hver part betaler sine egne advokatomkostninger.

Overtagelsesdagen aftales mellem køber og sælger og er skæringsdag for skatter og afgifter.

Det samlede udbudsmateriale

Vilkår for bud
Kommuneplan 2017
Lokalplan
Salgsvilkår
Bilag
Uofficiel tingbogsattest dateret 2. december 2020
Forureningsattest fra Region Nordjylland

Opdateret 4. december 2020